Til henvisende dyrlæger

På Viborg Dyreklinik tilbyder vi udredning af neurologiske patienter. Rikke Fast er dyrlæge og har en PhD indenfor neurologi. Gennem en årrække på KU-Life i neurologi henvisningspraksis samt som henvisningsdyrlæge på Anicura Aarhus Dyrehospital har Rikke oparbejdet en stor viden og erfaring med sygdomme i nervesystemet. Rikke har desuden afholdt kurser for dyrlæger og veterinærsygeplejersker indenfor neurologi, publiceret artikler i danske og udenlandske tidskrifter og holder sig løbende opdateret indenfor emnet.

Neurologiske sygdomme kan ofte virke forvirrende ved præsentation, men kræver diagnostik af den underliggende årsag for at danne det bedste fundament for optimal behandling og helbredelse.

Hvornår er det så en god idé at henvise en patient til en neurolog?

  • Du har en patient med refraktær epilepsi, hvor du ønsker hjælp til videre behandling.
  • Du er i tvivl om der er tale om et neurologisk problem.
  • Du har en patient med ataxi (inkoordination) og har svært ved at stadfæste hvor det specifikke problem er lokaliseret.
  • Patienten har akutte krampeanfald, som du ikke har mulighed for at få under kontrol.
  • Du har mistanke om et intracranielt problem f.eks. stroke, meningitis, tumor og gerne vil have patienten videre udredt.
  • Patienten udviser ændret adfærd.
  • Du har en patient, hvor du ønsker rygmarvsvæske udtaget eller henvist til MR-scanning.

Ønsker du at henvise en patient til Viborg Dyreklinik gøres dette nemt ved at sende journal til info@viborgdyreklinik.dk eller ringe på tlf. 78 70 18 90. Herefter bedes klienten kontakte Viborg Dyreklinik for en tid til en neurologisk konsultation. Prisen på en neurologisk konsultation med fuld klinisk og neurologisk undersøgelse samt udfærdigelse af plan er kr. 1.187,50. Denne pris inkluderer ikke eventuelle laboratorieprøver eller videre udredning f.eks. i form af udtagelse af rygmarvsvæske eller MR-scanning.

Efter endt behandling sender vi en epikrise samt eventuelle laboratoriesvar og MR-rapport til egen dyrlæge. Klienten informeres om, at opfølgning og efterbehandling med tiden overgår til egen dyrlæge, med mindre andet er aftalt med dyrlægen.

Alle henviste patienter har en karensperiode på 12 måneder, hvilket betyder at den henviste ikke kan få patienten fx. vaccineret her eller på anden måde behandlet uden det er neurologisk relateret.