Sygdom i nervesystemet

Nervesystemet består af et komplekst netværk af forbindelser i hjernen, rygmarven og de perifere nerver. Sygdom i nervesystemet kan give anledning til bl.a. føleforstyrrelser eller motoriske problemer.

Hunde og katte kan få mange af de samme sygdomme i nervesystemet som mennesker bl.a. hjerneblødning, demens, diskusprolaps, epilepsi, syringomyeli, meningitis, problemer med balancen og infektiøse sygdomme som Borrelia og Hundesyge.

På Viborg Dyreklinik udreder og behandler vi en bred vifte af sygdomme, som enten primært eller sekundært påvirker nervesystemet.

Vi foretaget neurologiske undersøgelser, udtager rygmarvs væske samt har adgang til at få foretaget MRI skanning i Jylland.

Hvordan ved jeg om mit dyr har en neurologisk sygdom?

Neurologiske tilstande kan manifestere sig på mange måder, men følgende symptomer er nogle af de mest almindelige indikationer på, at dit dyr har en neurologisk sygdom:

  • Krampeanfald
  • Balanceproblemer
  • Ændret adfærd
  • Muskelsvind
  • Svaghed i forbindelse med motion
  • Problemer med at gribe om maden samt synke
  • Tremor (rysten)
  • Pludselig opstået blindhed/døvhed
  • Nakke- og rygsmerter

For mere information kontakt Rikke Fast, Dyrlæge, PhD (neurologi), som er ansvarlig for vores neurologiske patienter.

Viborg Dyreklinik, Rikke Fast

Sygdomme i nervesystemet

Epilepsi er en ubalance i signalstofferne i hjernen. Denne ubalance kommer til udtryk ved at dyrene får kramper.
Syringomyeli er væskeophobninger i rygmarven som giver anledning til smerter og ubehag i nakkeregionen, især set hos Cavalier King Charles spaniel.
Menigitis hos kæledyr er oftest forårsaget af en overreaktion i immunforsvaret modsat bakteriel infektion hos mennesker. Det vil sige at det ikke smitter.