Simone Falckenberg

Aut. Veterinærsygeplejerske
simone@viborgdyrehospital.dk
Book en tid

 

Simone Falckenberg
Kort om Simone

Simone er vores første veterinærsygeplejerske, som er blevet uddannet hos os.

Hun er uddannet pædagogisk assistent i juni 2017, men brænder for at arbejde med dyr. Hun startede i praktik hos os i april 2018. 2 måneder senere blev hun ansat ufaglært klinikassistent hos os, og i december 2018 blev hun elev. Hun blev færdig i juni 2022.

Simone har meget erfaring og en bred viden om dyr. Hun står derfor altid klar til at rådgive og vejlede om pasning, pleje og træning af dit kæledyr.

Hendes største fritidsinteresse er hundesport og træning. Hun har tidligere været rally-lydigheds og agility-træner hos Dansk Agility Forening i Silkeborg, hvor hun også selv træner med flere af husstandens syv hunde.

Hun træner også andre steder, bl.a. hos Midtjysk Greyhound Stadion i Bjerringbro. Hun dyrker agility, hoopers og hundevæddeløb på konkurrenceplan. Derudover hygger de sig med tricks- og balancetræning, søgeopgaver og lange gåture.

Simone har DGI's hundetræner grunduddannelse og bygger lige så stille mere på.

Privat bor Simone sammen med kæresten Jacob og deres syv hunde og to katte.

Hundene er af racerne langhåret chihuahua, chihuahua-blanding, labrador, staffordshire bull terrier og whippet.