Diagnostik

På Viborg Dyreklinik gør vi meget ud af at finde frem til den eksakte diagnose, da dette er en forudsætning for at kunne give vores patienter den mest optimale behandling og ejeren en realistisk prognose.

God diagnostik kræver også godt udstyr, som hos os er udvalgt med omhu.

Laboratorieundersøgelser

Vi har et fuldt Idexx-laboratorium, så vi er i stand til at køre langt de fleste blodværdier in house bl.a. fenemal niveau og CRP.

Røntgenapparatur

Vi råder over et digital røntgenapparat, som giver røntgenbilleder af meget høj kvalitet, hvilket muliggør erkendelse af en række tilstande som:

  • Halthed
  • Hofteleds- og albueundersøgelser, herunder HD og AD optagelser til DKK
  • Drægtighed
  • Mave-/tarmlidelser
  • Luftvejssygdomme
Tandrøntgen

Vi har mulighed for at røntgenfotografere tænder med vores nye tandrøntgenudstyr. Med tandrøntgen kan man se meget mere end bare tænder - man kan vurdere flere ting, som:

  • Tandroddens form og tilstand
  • Om en tand kan rodbehandles eller skal ekstrahers (fjernes)
  • Om der sidder tandstumper efter knækkede eller ekstraherede tænder
  • Diasnostigere tandproblemer/sygdomme som fx FORL, der er en almindelig tandsygdom hos katte
  • Om en tand er en mælketand, blivende eller ekstra tand
Udtagelse af rygmarvsvæske

Ligesom en blodprøve siger meget om kroppens organer, giver en rygmarvsvæskeprøve et indblik i hvilken tilstand nervesystem befinder sig i. På Viborg Dyreklinik har vi stor erfaring med udtagelse af rygmarvsvæske, og prøven kan være meget værdifuld i udredningen af neurologiske sygdomme.

MRI

Vi faciliterer henvisning af patienter til MR-skanning og hjælper gerne med tolkning af MR-rapport relateret til sygdomme i nervesystemet.

Ultralydsscanner

Ultralyd kan bruges til at undersøge de fleste af kroppens organer. Med hjælp fra vores ultralydsscanner kan vi bl.a.:

  • Undersøge dit kæledyr for drægtighed
  • Se eventuelle forandringer i livmoder, nyrer, lever mm.
  • Finde tumorer og blæresten