Vi fejrer fødselsdag

Vi har haft fødselsdag

Tak er et fattigt ord, når man bliver fejret, som vi blev i lørdags.

 

Vi fejrer fødselsdag

Viborg Dyreklinik åbnede den 18. august 2017 og med den opbakning alle vores klienter har givet os gennem tiden, er vi nu vokset fra 2 til 14 medarbejdere i dag. Vi er glade og taknemmelige for den tillid I viser os, hver gang I kommer ind af vores dør og overlader Jeres dyr i vores hænder. Og vi lover Jer, at vi gør alt for at leve op til den tillid, og I kan stole på, at vi altid gør os umage.

 

Og alt Jeres opbakning fik vi virkelig at føle i lørdags. Solen skinnede gavmildt, og klinikken var fuld af godt humør. Her vrimlede med 2- og 4-benede – og ikke mindst plyssede venner, der fik kærlig behandling af omsorgsklovnen Luni Smil. Forventningsfulde, skønne børn stod klar med alt fra dinosaurer til kaniner.

   

 

 

 

 

 

 

 

 

Længere ned af gangen fik hundene lov til at prøve vores vandløbebånd, WaterWalkeren, som vores veterinærsygeplejerske og hundeterapeut Mette Kvistvist blandt andet bruger til  genoptræning, generel muskelopbygning og vægttab. Du kan læse mere om den her. Også inde ‘bagved’ fik vi fornøjelsen af at vise store og små vores faciliteter, og mange fik en god snak med dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som viste rundt på dagen.

      

Ikke mindst var der lidt godt til ganerne. Der var sodavand, slushice og popcorn til dem der ikke var til øl fra Viborg Bryghus, og alle blev budt på en pølse fra Menu‘s delikatesse – og mon ikke der var en hund eller to, der også smagte slagterens frankfurtere.

Som i støtter os, prøve vi også at finde lokale leverandører – derfor er det selvfølgelig også Kelds Udlejning og Viborg Ballon der har leveret det sidste til festen

Vi kan ikke sige andet end tak – og at vi glæder os til mange flere år.

Rikke Fast foran Viborg Dyreklinik

Viborg Dyreklinik har vokseværk

Det er fem år siden, at Viborg Dyreklinik åbnede på Fabrikvej, hvor to medarbejdere undervejs er blevet til 14. De fem år kunne være blevet fejret i spritnye lokaler, men eksplosionen i priser på byggematerialer har fået klinikken til at sætte byggeplanerne på standby.
s Christensen Mark thma@viborgfolkeblad.dk

Rikke Fast foran Viborg Dyreklinik

 

Viborg: For halvandet år siden gik Viborg Dyreklinik fra at have 170 kvadratmeter til at få 490 kvadratmeter til sin rådighed for at få plads til fysioterapi samt en kattevenlig afdeling.

Et stort spring – men måske endda ikke helt stort nok, når det kom til stykket.

De seneste år har nemlig budt på en stor stigning i antallet af (corona)hunde og katte i de danske hjem. Og det mærker man også hos Viborg Dyreklinik, hvor der er kommet flere klienter, som faktisk også kommer lidt oftere end tidligere.

– Folk er blevet bedre til at besøge dyrlægen. Flere bliver vaccineret og får årlige tjek, hvor man ofte finder ud af, at der kan være problemer. Hunden kommer jo ikke og fortæller, at den måske har ondt i tænderne. Vi finder rigtig mange ting ved de her tjek på både hund og kat, fortæller Rikke Fast, indehaver af Viborg Dyreklinik.

Hun er nu på femte år at finde som dyrlæge på Fabrikvej, hvor personalet i 2017 blot var hende selv og en veterinærsygeplejerske, men der nu er fire dyrlæger, tre sygeplejersker, tre elever, en rehabiliteringsterapeut, hundetrænere og én bogholder – altså 14 i alt.

For godt halvandet år siden købte Viborg Dyreklinik en såkaldt “Water Walker” – som var én af grundene til, at klinikken fik brug for mere plads. Foto: Morten Pedersen

 

Rikke Fast ved Viborg Dyrekliniks water walker
Rikke Fast ved Viborg Dyrekliniks water walker

 

Og opgaverne er ligeså blevet mange. Tidligere på dagen har Rikke Fast ordnet negle på en papegøje – mens hun senere har taget scanningsbilleder og taget rygmarvsvæske ud på en hund med sygdomme i nervesystemet, da Viborg Dyreklinik også er en henvisningsklinik.

Det stiller krav til pladsen, og det var da også planen, at Viborg Dyreklinik skulle være på vej ind i nye lokaler. Men de planer er sat i bero på ubestemt tid.

– Vi har tegningerne klar, og den nye grund er på plads. Men da byggeomkostningerne og specielt priserne på byggematerialer er steget markant, har vi valgt at se tiden an, forklarer Rikke Fast.

Derfor har Viborg Dyreklinik stadig til huse på Fabrikvej 16 og ikke i nummer 14, som Rikke Fast ellers havde håbet.

– Men planerne er ikke skrinlagt. I nummer 14 vil vi ligge lige over for Dyrskuepladsen, som har en central placering i Viborg, hvor der er nem adgang, fortæller Rikke Fast og fortsætter:

– Samtidig vil vi gerne arbejde videre på at blive Danmarks ”grønneste” dyreklinik med solceller på taget, energivenlig bygning og bedre mulighed for affaldssortering.

Men indtil videre har Viborg Dyreklinik hjemme på Fabrikvej 16, hvor fem-årsdagen for klinikken markeres på lørdag med en åben reception med forskellige aktiviteter for alle interesserede.

Vi har tegningerne klar og den nye grund er på plads. Men da byggeomkostningerne og specielt priserne på byggematerialer er steget markant, har vi valgt at se tiden an.

RIKKE FAST, INDEHAVER AF VIBORG DYREKLINIK