Sikkerheden er i top

På Viborg Dyrehospital udfører vi dagligt operative indgreb. Vi har en velfungerende operationsstue med det nyeste indenfor bedøvelses- og monitoreringsudstyr, hvilket betyder at sikkerheden altid er i top, når dit kæledyr skal bedøves.

Før bedøvelsen foretages der først en almen sundhedsundersøgelse, hvor dit kæledyrs kredsløb og vejrtrækning kontrolleres. I vores eget laboratorie har vi desuden mulighed for at lave en såkaldt præanæstetisk blodprofil, hvilket vil sige, at udtage og undersøge en blodprøve før dyret bedøves. En sådan blodprøve vil hos ældre og syge dyr kunne afsløre, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag der eventuelt bør tages, når dyret bedøves.

Laboratorieudgiften til en præanæstetisk blodprøve er 729 kr. inkl. moms.

Når dit kæledyr skal opereres foregår det almindeligvis ambulant, således at der ikke bliver tale om nogen overnatning. Der kan dog være situationer, hvor vi anbefaler indlæggelse natten over.

Under og efter bedøvelsen vil dit kæledyr altid være under opsyn af minimum én sygeplejerske, som tager sig godt af dit kæledyr og sørger for at alt er som det skal være.

Afhentning af kæledyret aftales individuelt med dyrlægen. Nogen har det bedst med, at vi ringer når kæledyret er klar til at komme hjem - andre ønsker at aftale en tid ved forundersøgelsen. Vi gør hvad der passer jer bedst.

Har du spørgsmål vedr. bedøvelse og operationer skal du ikke tøve med at ringe til os eller kigge forbi klinikken.

Book en tid i dag

Ønsker du at bestille tid til behandling eller undersøgelse af dit kæledyr?